torsdag den 8. marts 2012

Levende brændt af Souad



Hvad handler bogen om(fra bagsiden af bogen): De kaldte det æresdrab..

"Når de har brændt mig, er det, fordi jeg har fortjent det, for jeg er ikke gift, og jer er gravid."

Souad er palæstinenser og vokser op i en verden, hvor det er mændene, der bestemmer. Hendes store drøm er at blive giftet bort tidligt, så hun kan få lidt større frihed og mere status. Men det er ikke hendes tur endnu. Først skal hendes storesøster have en mand.

Fra terrassen får Souad øje på en ung mand, der bor ved siden af, og de mødes i al hemmelighed. Han lover hende ægteskab, men svigter, og da er hun gravid.

Souad ved nu, at hun er en skam for sin familie, og kun hendes død kan redde dens ære. I en periode lever hun i angst for det uundgåelige, og en dag sker det: hendes onkel hælder en brandbar væske over hende og sætter ild til. Mirakuløst overlever hun svært forbrændt og reddes af en humanitær organisation, der hjælper hende til et nyt liv et sted i Europa.

Bogen er fortalt af Souad selv - suppleret med oplysninger fra den kvinde, der reddede hende fra i bogstaveligste forstand at rådne op på det lokale hospital. Formålet er at give stemme til de mange kvinder verden over, der stadig udsættes for "æresdrab".

5 ugler.

Vurdering: Bogen får 5 ugler, fordi jeg næsten ikke synes jeg kan give den andet. Det er ikke fordi den er vild flot skrevet, med et flot sprog eller spændene fortælling. Altså jo, fortællingen er spændene, men det er jo også bare skrevet som det er sket. Det mest skræmmende ved bogen er at den er autentisk. Jeg vidste kvindeundertrykkelsen var slem, men alligevel blev jeg rigtigt overrasket rigtigt mange gange i den her bog. Den er spændene hele vejen igennem og den fortæller jo situationen som den er. Her i Danmark kan vi jo slet ikke sætte os ind i den tro, jeg er forarget og målløs! Det burde da aldrig være iorden at slå sin egen familie ihjel, heller ikke selvom de er piger og gravide! Arh, jeg kan blive så gal.

Så vil jeg anbefale den: Ja! Jeg synes det er vigtigt at sætte fokus på sådan noget. Jeg håber at det bliver ved med at gå fremad og vi kan ikke bare lukke øjnene og lade som ingenting.

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Sikke en hyggelig blog du har :o)

    Hvis du er mere interesseret i de slags bøger, så har min far faktisk skrevet om æresdrabene på hhv. Sonay og Ghazala som skete i DK i Næstved og Slagelse. Du kan garanteret låne dem på bibliotektet også.

    http://www.saxo.com/dk/ghazala-et-aeresdrab-i-danmark_arne-schmidt-moeller_haeftet_9788791822070
    http://www.saxo.com/dk/sonay_arne-schmidt-moeller_haeftet_9788791822636?searchText=

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Okay, det lyder da spændene. Må jeg se nærmere på :)

      Slet